Om Maibritt

VÆR TIL STEDE I DET NU DU ER MENNESKE

OM MAIBRITT

Maibritt Saerens er uddannet skuespiller, direktør i virksomheden PowerAct, integretiv coach og mor til tvillinger. Hendes mission er at udvikle menneskers evne til at brænde igennem foran deres publikum og har arbejdet med at træne mennesker i nonverbal kommunikation i mange år.

Maibritt er uddannet skuespiller ved Aarhus Teater og har arbejdet som professionel skuespiller både på tv, film og teater siden 1999. Hun har siden taget en neuroaffektiv efteruddannelse og integrativ kropsuddannelse. Derudover har hun de sidste 20 år fået undervisning af teaterlærer Finn Hesselager. 

 

Hun tør de store følelser og har spillet alt fra Shakespeares store klassikere til en sølle Junkie på dødsgangen. Hun blev udråbt til en tragikkomisk metamorfose af Reumert komiteen, da hun fik sin talentpris i 2000. På film var hun med i den norske film ”Sykt Lykkelig” som vandt Sundance Filmfestivals hovedpris i 2013. Hun har medvirket i en lang række teaterproduktioner og tv-serier og blev landskendt som Søs i Stig Thorsboes DR tv-serie Krøniken. I 2017 producerede hun i samarbejde med Sidsel Agensø klimaforestillingen No Planet B, der havde til formål at medvirke til at øge den almene viden om den globale klimaudfordring.

 

Maibritt grundlagde i 2010 firmaet PowerAct med et ønske om at skabe klarhed på, hvordan man brænder igennem og får folk til at lytte, når man kommunikerer. PowerAct specialiserer sig i udvikling af executive presence og nonverbal kommunikation. Herigennem underviser og talentudvikler Maibritt topledelse, politikere, advokater, præster og konsulenter med det mål, at de bliver den bedste version af dem selv og brænder igennem med deres faglighed. Hun underviser derudover skuespillerskolerne i kamerateknik.

 

 

Copyright @ All Rights Reserved

KONTAKTINFORMATION

Tlf.: 40 33 00 45

Mail: ms@maibrittsaerens.dk

CVR: 34103607

POWER-ACT


PowerAct er et unikt læringsystem som hjælper dig med at forstærke dit budskab


Gennem foredrag, workshops og én-til-én træning styrker Maibritt mennesker i at brænde igennem med deres budskab og derved skabe bedre personlige resultater.